Tilsynsrapport 2023

Tilsynsrapport
Bornholms Regionskommune
Værestedet Blæksprutten
Uanmeldt socialfagligt tilsyn
Juni 2023
UANMELDT SOCIALFAGLIGT TILSYN | JUNI 2023 VÆRESTEDET BLÆKSPRUTTEN
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE



Forord
Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget.
Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for en række faktuelle oplysninger
om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om tilbuddet.
Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer
og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra de indsamlede
data og øvrige indtryk. Vurderingsskala findes sidst i rapporten
Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen.
På bagsiden findes information om BDO.
Med venlig hilsen
Birgitte Hoberg Sloth
Partner
Mobil: 28 10 56 80
Mail: bsq@bdo.dk
Partneransvarlig
Lene Sørensen
Manager
Mobil: 51 58 61 05
Mail: lesor@bdo.dk
Projektansvarlig
Tilsynet er altid udtryk
for et øjebliksbillede og
skal derfor vurderes ud
fra dette.
Uanmeldt socialfagligt tilsyn | Juni 2023. Værestedet Blæksprutten. Bornholms Regionskommune.


1. Oplysninger
Tabel med oplysninger om tilsynet
Navn og adresse: Værestedet Blæksprutten, Søndergade 29, 3700 Rønne
Daglig leder: Anne Sørensen
Stifter og ejer: Stephen Mortensen
Tilbudstype og juridisk grundlag: Uvisiteret værested, jf. SEL § 104
Antal pladser: Tilbuddet er godkendt til 60 pladser. Tilbuddet benyttes af mindst 30 borgere på åbningsdagene.
Målgruppebeskrivelse: Borgere med psykisk sårbarhed, og deres pårørende
Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg: Den 19. juni 2023, kl. 12.00 – 16.00
Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag:
Interview med:
• Daglig leder
• To medarbejdere
• Tre borgere i individuelle interviews
• Tilsynet har foretaget observation i forbindelse med rundvisning i tilbuddet.
Tilsynsførende:
Senior Manager Lene Sørensen, socialpædagog
Senior Consultant Michela Nygaard, socialrådgiver
1.1 Aktuelle vilkår
Tilsynet modtages af tilbuddets daglige leder. Daglig leder oplyser, at både brugere og medarbejdere aktuelt
er berørte af, at tilbuddet er en del af det sparekatalog, som BRK har udarbejdet. Hvis driftstilskuddet
bortfalder, vil det betyde lukning af tilbuddet. Daglig leder uddyber, at det har været vægtet, at brugerne
skulle høre det fra tilbuddet og ikke fra ”pressen”, og der har derfor været løbende information på styregruppemøder,
husmøder og personalemøder. Uvisheden påvirker brugerne meget, fordi mange af dem ikke
har andre steder at gå hen, hvis tilbuddet lukkes.
Daglig leder oplyser, at der også er fokus på, at tilbuddet skal finde nye lokaler til deres værksted, idet det
nuværende lejemål er blevet opsagt.
1.2 Opfølgning
Der er ingen punkter til opfølgning.

2. Kommunalt tilsyn
2.1 Overordnet vurdering
BDO har på vegne af Bornholms Regionskommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Værestedet Blæksprutten.
BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet
gennem interviews, observationer og skriftligt materiale.
Det er tilsynets overordnede vurdering, at Værestedet Blæksprutten bidrager til stabilitet og indhold i hverdagen
hos de borgere, der benytter Værestedet, gennem tilbud om sociale fællesskaber i en inkluderende
og rummelig ramme, hvor borgernes individuelle ønsker og behov afspejles i den indsats, der ydes.
Det vurderes, at tilbuddet i sin indsats har relevant fokus på inddragelse, medbestemmelse og ligeværdighed,
hvilket udmøntes i en rehabiliterende og stabiliserende indsats, hvor inddragelse af borgernes egne
ressourcer indgår i den fælles opgaveløsning i tilbuddet, hvilket bidrager til succesoplevelser, udvikling og
trivsel hos den enkelte borger.
Det vurderes, at tilbuddets ledelse har relevant fokus på behovet for ledelsesnærvær i relation til at skabe
en meningsfuld organisering, der understøtter stabilitet og trivsel for både borgere og medarbejdere. Det
vurderes yderligere, at daglig leder, gennem deltagelse i praksis, bidrager med engagement og nærvær til
et helhedsorienteret fokus, der i høj grad vurderes at understøtte den indsats, der ydes i tilbuddet.
Det vurderes, at medarbejderne samlet set har relevante faglige kompetencer, og at de besidder engagement
samt relevant erfaring i arbejdet med tilbuddets målgruppe. Det vurderes samtidigt, at medarbejderne,
henset til kompleksiteten i opgaveløsningen, ikke i tilstrækkelig grad har adgang til løbende kompetenceudvikling.
Det vurderes yderligere, at tilbuddets godkendelse på Tilbudsportalen ikke afspejler de faktiske forhold,
henset til, at tilbuddet leverer indsatser til målgrupper, der ikke er omfattet af godkendelsen. Således
leveres der indsatser til både børn og unge inden for værestedets rammer.
Disse forhold er beskrevet i tre anbefalinger.
2.2 Score
For hvert overordnet tema, der undersøges i tilsynet, opnår tilbuddet en score fra 1-5, hvor 5 er den bedste.
Således fremgår det af nedenstående figur, i hvor høj grad tilbuddet opfylder indikatorerne for hvert
tema. (Temaer, som ikke er relevante for det pågældende tilbud, tæller ikke med i den samlede vurdering).
Figurens størrelse er et udtryk for kvaliteten målt på de valgte temaer og indikatorer. Jo større figur, jo
højere kvalitet.

2.3 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger
Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til ældrecentrets fremadrettede
udvikling:
2.3.1 Bemærkninger
Tilsynet bemærker, at det gennemførte tilsyn omfatter de indsatser, der leveres i tilbuddet i relation
til godkendelsen, jf. SEL § 104.
Tilsynet bemærker, at der i tilbuddet leveres indsatser, der ikke relaterer sig til tilbuddets godkendelse,
herunder indsatser til børn og unge. Indsatserne leveres af de medarbejdere, der er ansat i værestedet,
og i de fysiske rammer, der også anvendes af værestedets brugere.
Tilsynet har været i dialog med BRK vedrørende dette, og har anbefalet, at det kortlægges, hvorvidt
tilbuddet bør have en formel godkendelse til at levere indsatser til børn og unge.
2.3.2 Anbefalinger
1. Tilsynet anbefaler, at der er ledelsesmæssigt fokus på, at der er overensstemmelse mellem tilbuddets
godkendte målgruppe og de faktiske forhold.
2. Tilsynet anbefaler, at der er ledelsesmæssigt fokus på at afklare, hvorvidt der i tilbuddet leveres
indsatser, der kræver godkendelse fra den rette myndighed, herunder indsatser målrettet børn og
unge.
3. Tilsynet anbefaler, at der er ledelsesmæssigt fokus på løbende kompetenceudvikling til medarbejderne.
1
2
3
4
5
Målgruppe, metoder og
resultater
Sundhed og trivsel
Aktiviteter og
beskæftigelse
Selvstændighed og
relationer
Organisation og ledelse
Kompetencer
Fysiske rammer

3. Vurdering i forhold til temaer
3.1.1 Målgruppe, metoder og resultater
Score: 4 Vurdering:
Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til indikatorerne.
Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets
målsætning og målgrupper. Daglig leder oplyser, at tilbuddets overordnede målsætning
er at give borgerne et fristed, hvor de kan opleve sig som en del af et meningsfuldt
fællesskab, hvor alle har værdi, og hvor alle bidrager til fællesskabet med det, de kan.
Tilbuddet drives som et uvisiteret værested for borgere med psykisk sårbarhed, hvoraf
flere også har omfattende personlige- og sociale problematikker, såsom ensomhed og
misbrug. En stor gruppe af de borgere, der kommer i tilbuddet, er over 50 år, hvilket
betyder, at tilbuddet har fokus på at tiltrække yngre borgere med henblik på at gøre
tilbuddet så bredt som muligt. Daglig leder oplyser, at tilbuddet har nul tolerance i
forhold til indtagelse af alkohol og stoffer, men at borgerne ikke afvises, hvis de er
påvirkede, når bare deres adfærd er acceptabel for fællesskabet.
Daglig leder oplyser, at der også leveres indsatser til børn og unge i værestedet, hvilket
ikke er omfattet af tilbuddets godkendelse. Således driver værestedet både en børnegruppe,
der aktuelt rummer børn mellem 3 og 14 år, og en ungegruppe for unge fra 25
år og op. Indsatserne leveres i samme lokaler som værestedet og af de samme medarbejdere.
Medarbejderne oplyser, at de arbejder med afsæt i en anerkendende og løsningsfokuseret
tilgang, hvor relationsdannelse og fælles opgaveløsning er centrale elementer.
Medarbejderne uddyber, at relationsdannelse er centralt for, at der kan opbygges en
gensidig tillid, der gør det muligt at yde den støtte til borgerne, som de har behov for.
Medarbejderne redegør for, at den løsningsfokuserede tilgang udmøntes metodisk gennem
Empowerment, og det afspejles i en praksis, hvor støtten ydes ved, at medarbejderne
faciliterer mulige løsninger ved fx at sige til en borger, der mangler hjælp til en
flytning; ”hvem tror du, kan hjælpe dig med det?”, så borgeren selv får øje på egne
muligheder. Medarbejderne uddyber, at det ofte afstedkommer, at borgerne hjælper
hinanden, og derved opnår fællesskab og succesoplevelser.
Borgerne giver udtryk for, at de har udviklet sig positivt på baggrund af deres tilknytning
til værestedet, ligesom de oplever en øget stabilitet i deres dagligdag, der betyder, at
de kan mestre deres øvrige liv bedre.
Tilbuddet samarbejder med relevante parter omkring den enkelte borger for at understøtte
borgerne i deres daglige liv. Daglig leder oplyser, at tilbuddet har samarbejde
med socialpsykiatrien, myndighed, plejehjem mm. i det omfang, borgerne vurderes at
profitere af det.
Tilbuddet er uvisiteret, og der foretages derfor ikke skriftlig dokumentation i relation
til den enkelte borger.
3.1.2 Sundhed og trivsel
Score: 5 Vurdering:
Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til indikatorerne.
Borgerne oplever, at de bliver hørt, respekteret og anerkendt, og de tilkendegiver, at
deres tilknytning til tilbuddet har positiv betydning for deres samlede trivsel og øvrige
hverdag. Borgerne oplyser, at der afholdes personalemøder, hvor alle, der har en frivillighedsaftale, og medarbejderne og ledelsen mødes, og her aftales rammerne for dagligdagen
i værestedet. Derudover arrangeres der husmøder, hvor styregruppen står for
indholdet og afviklingen af møderne. Borgerne beskriver en meget høj grad af indflydelse
i et miljø, hvor alle har ”en stemme”. Daglig leder oplyser, at styregruppen, der
består af tilbuddets ejer og stifter, daglig leder og borgere, er tilbuddets øverste beslutningsorgan.
Daglig leder understreger, at det primært er borgerne, der har ”taletid”,
og at det borgerne, der tegner værestedets indhold og form, hvilket er udmøntet
i en ”Organisationshåndbog”, hvor styregruppen har udarbejdet regler og rammer for
hverdagen i værestedet.
Borgerne fremhæver, at det også er muligt at få en personlig snak med en medarbejder,
hvis man har behov for det. En borger beskriver dette som en vigtig ”livline”, der har
betydet, at borgeren er kommet ovenpå igen og nu mestrer sit øvrige liv meget bedre.
Borgerne beskriver medarbejderne som lyttende og nærværende, og som nogle de har
tillid til.
Daglig leder redegør for, at det er en central værdi, at værestedet er borgernes sted,
hvilket udmøntes gennem uddelegering af ansvar og pligter, der afpasses til den enkelte
borgers aktuelle dagsform og generelle formåen. I forlængelse af dette, opleves værestedet
som et fælles projekt, hvor alle skal bidrage til fællesskabet, hvis det skal kunne
fungere.
Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. Daglig leder
oplyser, at tilbuddet har et godt samarbejde med distriktspsykiatrien, hvorfra der
hver 14. dag kommer en socialsygeplejerske i Værestedet, som står til rådighed for
borgerne, men som også kan indgå i sparring til medarbejderne. Derudover tager en af
værestedets medarbejdere, en gang om ugen, på besøg på psykiatrisk center, hvor hun
fortæller patienter om Værestedet. Medarbejderne uddyber, at personalet har fortalt
patienterne forud for besøget, at det vil være muligt at høre om værestedet, hvis man
er interesseret, og således påtvinges ingen at deltage i dette.
Medarbejderne oplyser, at de understøtter borgernes adgang til relevante sundhedsydelser
i det omfang, borgerne tillader dette. Medarbejderne kommer med flere eksempler
på, at de har ledsaget borgere til forskellige sundhedsydelser, da flere borgere
ikke har andre, der kan gøre det.
Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer
borgernes behov. Medarbejderne oplyser, at der er fokus på borgernes fysiske sundhed,
der understøttes gennem tilbud om stabile måltider, der for flere borgere er de
eneste måltider, de får. Derudover kan borgerne tage et bad i tilbuddet, ligesom de kan
få vasket deres tøj eller hente nyt tøj i værestedets ”tøjbytte”. Derudover tilbydes der
forskellige former for fysiske aktiviteter, fx gåture eller bowling.
Værestedets faglige tilgange forebygger konflikter, vold og overgreb, ligesom magtanvendelse
ikke forekommer i tilbuddet. Medarbejderne fortæller, at de løbende risikovurderer
borgerne med henblik på at kunne afstemme indsatsen og tilgangen herefter.
Medarbejderne uddyber, at de altid arbejder konfliktnedtrappende, men at det en sjælden
gang kan være nødvendigt at bede borgere, der har en uacceptabel adfærd, om at
forlade stedet. Medarbejderne uddyber, at det ofte hjælper at opfordre brugerne til at
gå en tur, hvorefter de kan komme tilbage, når de er faldet til ro.
Medarbejderne oplyser, at de er bekendt med gældende regler på området. Daglig leder
oplyser, at der ikke forekommer magtanvendelser i Værestedet, og at vold og trusler
altid bliver politianmeldt.
3.1.3 Aktiviteter og beskæftigelse
Score: 5 Vurdering:
Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til indikatorerne.

Daglig leder redegør for, at tilbuddets overordnede formål er at skabe et sted, hvor
udsatte og psykisk sårbare borgere kan være en del af et socialt fællesskab, hvor de har
mulighed for at bidrage til fællesskabet gennem fælles opgaveløsning, hvor alle bidrager
med det, de kan. Derudover vægtes det, at der tilbydes meningsfulde aktiviteter og
stabile måltider.
Medarbejderne oplyser, at deres primære funktioner er at være til stede i værestedet,
hvor de er tilgængelige og opsøgende i forhold til de borgere, der kommer i løbet af
åbningstiden. Medarbejderne uddyber, at borgerne bruger værestedet meget forskelligt,
hvilket betyder, at nogle borgere kommer dagligt og er i tilbuddet i hele åbningstiden,
og at andre borgere kommer sjældent, og er der kun kortvarigt.
Medarbejderne oplyser, at måltiderne er meget centrale i dagligdagen, hvor mange borgere
kommer for at spise og for at få en snak med de andre borgere. Derudover kan
borgerne låne en PC eller få hjælp til ting, de ikke selv kan håndtere, fx læsning af
post, overblik over økonomi eller henvendelse til sundhedssystemet. Borgerne kan ligeledes
benytte sig af ”åben rådgivning”, hvor de kan henvende sig til en af Værestedets
medarbejdere, der er socialrådgiver, og få rådgivning og hjælp til fx ansøgninger eller
andre henvendelser til myndighed. Derudover tilbydes der forskellige former for aktiviteter,
fx kortspil, kreative aktiviteter, gåture eller NADA-behandlinger. Værestedet råder
også over et træværksted, hvor brugerne kan lave forskellige ting, alt efter interesser
og formåen. Træværkstedet drives af frivillige, en af de frivillige oplyser, at der
typisk er 4-5 borgere, der benytter værkstedet i åbningstiden
Borgerne oplyser, at de deltager i aktiviteter i det omfang, de har overskud til det. En
borger fremhæver tilbuddet om NADA og de stabile måltider, som gode og væsentlige
tilbud. Alle borgerne fremhæver frivillighedsaftalerne, som væsentlige for det tilhørsforhold
og ejerskab, som de oplever i forhold til værestedet. De oplyser, at en frivillighedsaftale
kan indeholde alt fra meget omfattende arbejdsopgaver til mere begrænsede
arbejdsopgaver, fx indkøb, madlavning, pasning af haven, rengøring mm. Borgerne uddyber,
at man selv skal finde en afløser, hvis man gerne vil holde fri, men man kan godt
melde fra, hvis man har en dårlig dag eller har en periode, hvor man ikke magter at løse
arbejdsopgaverne.
3.1.4 Selvstændighed og relationer
Score: 5 Vurdering:
Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til indikatorerne.
Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed.
Medarbejderne beskriver kulturen i tilbuddet som både rummelig og inkluderende,
hvilket kommer til udtryk gennem borgernes forståelse for hinandens situation
og forskellige behov for særlige hensyn. En borger beskriver, hvordan man stadig er
velkommen i værestedet, selv om man har en dårlig dag, og mest holder sig for sig selv.
Borgeren oplyser, at tilknytningen til værestedet har brudt et dårligt mønster med ensomhed
og isolation, hvilket har givet borgeren livsgnisten tilbage.
Medarbejderne oplyser, at flere borgere har fundet sammen i mindre grupper, hvor de
mødes omkring forskellige aktiviteter og fællesspisning eller hjælper hinanden med fx
flytning eller indkøb.
Medarbejderne oplyser yderligere, at den støtte, hjælp og vejledning, de yder til borgerne,
tager afsæt i en løsningsfokuseret tilgang, hvor borgerne selv skal klare så meget
som muligt, herunder gerne bidrage til løsningerne med henblik på, at borgernes mestring
øges.

Medarbejderne oplyser, at tilbuddet deltager i sociale aktiviteter i det omgivende samfund
i det omfang, borgerne ønsker det. Medarbejderne skal være til stede i værestedets
åbningstid, men der arrangeres løbende ture, fx med bowling, skovture, tur til
Bakken mm.
Derudover råder værestedet over en skovhytte i Sverige, hvor en gruppe borgere er på
ferie på dagen for tilsynet sammen med værestedets stifter og ejer.
Medarbejderne oplyser, at de præsenterer borgerne for, hvad der foregår i lokalområdet,
og de opfordrer dem til at opsøge aktiviteterne sammen.
3.1.5 Organisation og ledelse
Score: 3 Vurdering:
Tilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad lever op til indikatorerne.
Tilbuddet har en faglig kompetent og ansvarlig ledelse. Værestedets daglige leder er
uddannet pædagog, og leder har lang praksiserfaring fra det specialiserede voksenområde.
Daglig leder har været ansat i tilbuddet i 15 år, hvoraf hun har været daglig leder de
sidste to år. Daglig leder redegør for, at tilbuddets øverste beslutningsorgan er styregruppen,
hvor også værestedets stifter og ejer sidder samt flere borgere. Daglig leder
oplyser, at værestedet er privatejet, men at de modtager et driftstilskud fra BRK,
hvilket primært dækker husleje, forsikringer, samt lønningerne til værestedets ansatte.
Daglig leder oplyser yderligere, at værestedet årligt skal søge om driftstilskuddet, der
kun bevilges for et år ad gangen, hvilket afstedkommer en del usikkerhed og gør det
svært at langtidsplanlægge.
Tilsynet kan konstatere, at tilbuddet ikke er korrekt publiceret og godkendt på Tilbudsportalen,
hvilket drøftes med daglig leder, der oplyser, at godkendelsen på Tilbudsportalen
er en forudsætning for at modtage driftstilskuddet fra BRK.
Tilsynet kan yderligere konstatere, at der som en del af den daglige drift leveres indsatser,
der ikke er omfattet af tilbuddets godkendelse, jf. SEL § 104, idet der leveres
indsatser til børn og unge. Tilsynet drøfter dette med daglig leder, der oplyser, at det
er uklart for ledelsen, hvorvidt dette kræver en godkendelse.
Daglig leder oplyser, at værestedet ikke benytter fast ekstern supervision, hverken til
medarbejderne eller ledelsen. Der arbejdes med faglig sparring og refleksion på de pædagogiske
møder, hvor kun medarbejderne og ledelsen deltager.
Daglig leder oplyser, at der er tiltrådt en ny medarbejder i februar 2023, men at der
derudover ikke har været udskiftning i en del år. Det oplyses endvidere, at sygefraværet
i værestedet ikke er højere end forventet.
3.1.6 Kompetencer
Score: 4 Vurdering:
Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til indikatorerne.
Tilbuddets medarbejdere har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring
med målgruppen og tilbuddets metoder. Leder oplyser, at der er ansat to medarbejdere
i værestedet, der sammen med daglig leder udgør medarbejdergruppen.
Medarbejderne har en grunduddannelse som socialrådgiver og musiklærer samt erfaring
i arbejdet med tilbuddets målgruppe. Daglig leder oplyser, at der derudover er tilknyttet
en flexjobber samt ca. 30 borgere, der arbejder på en frivillighedsaftale. Daglig
leder uddyber, at mange praktiske opgaver er uddelegeret til de frivillige, der også kan
have ansvaret for afvikling af aktiviteter og udflugter. De to faste medarbejdere har
forskellige ansvarsområder, hvoraf den ene har ansvaret for børnegruppen, der kommer
i værestedet en gang om ugen.
Medarbejderne oplyser, at der ikke foregår løbende kompetenceudvikling, men at der
er mulighed for at komme med ønsker til det. Senest har en medarbejdere fået et kursus
i NADA. Medarbejderne oplyser, at de oplever sig godt klædt på til opgaverne, og at de
synes, at de har de kompetencer, der skal til for at kunne løse de arbejdsopgaver, der
er i værestedet.
Tilsynet kan iagttage, at medarbejdernes kompetencer afspejler sig i samspillet med
borgerne, der mødes individuelt med anerkendelse og nærvær, der afspejler indsigt i
borgernes dagsform og øvrige livsvilkår.
3.1.7 Fysiske rammer
Score: 5 Vurdering:
Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til indikatorerne.
Tilbuddet er beliggende i et ældre byhus centralt i Rønne. Værestedet er indrettet i
både byhuset, og et baghus, der primært rummer aktivitetsrum. Værestedets centrum
er Caféen, hvor alle måltider serveres, og hvor borgerne mødes til samvær og en snak.
Køkkenet er placeret i forlængelse heraf, og der er god mulighed for at følge med i
madlavningen.
Derudover er der indrettet forskellige lokaler til aktiviteter og samvær, hvor man kan
være sammen i mindre grupper. Værestedet har en gårdhave, hvor borgerne kan opholde
sig, og hvor der må ryges. Både borgere og medarbejdere fremhæver værestedets
centrale beliggenhed som noget positivt.
Borgerne beskriver de fysiske rammer som gode, hjemlige og hyggelige.
Tilsynet kan iagttage, at de fysiske rammer fremstår velegnede til formålet, og de giver
gode muligheder for både fællesskab og mere individuelle aktiviteter. Aktivitetslokalerne
er rummelige og afspejler de aktiviteter, der foregår. Tilsynet kan ligeledes iagttage
en meget rummelig og inkluderende stemning i værestedet, hvor alle borgere tager
godt og imødekommende imod tilsynet.

4. Vurderingsskema
I tilsynene i Bornholms Regionskommune anvender BDO følgende bedømmelsesskala:
Vurdering Vurderingsgrundlag
Score: 5 Indikatorerne er i meget høj grad opfyldt
• Der er ingen eller få mindre væsentlige mangler i opfyldelsen
• Indikatorerne er opfyldt i forhold til alle borgere med ingen eller få mindre væsentlige
mangler
• Tilsynet har ingen anbefalinger
• Der kan forekomme enkelte udviklingspunkter, som drøftes ved tilbagemeldingen
og noteres som bemærkning i rapporten.
Score: 4 Indikatorerne er i høj grad opfyldt
• Der er få mangler i opfyldelsen, som vil kunne afhjælpes ved en mindre indsats
• Indikatorerne er opfyldt i forhold til størstedelen af borgerne
• Størstedelen af indikatorerne i temaet er opfyldt
• Tilsynet har en eller flere anbefalinger.
Score: 3 Indikatorerne er i middel grad opfyldt
• Der er en del mangler i opfyldelsen, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet
indsats
• Indikatorerne er opfyldt i forhold til en del af borgerne
• En del elementer i indikatorerne i temaet er opfyldt
• Tilsynet har en eller flere anbefalinger.
Score: 2 Indikatorerne er i lav grad opfyldt
• Der er flere og/eller væsentlige mangler i opfyldelsen med betydning for borgernes
sikkerhed eller autonomi, som vil kræve en betydelig og målrettet indsats
for at kunne afhjælpes
• Indikatorerne er opfyldt i forhold til få af borgerne
• Få elementer i indikatorerne er opfyldt
• Tilsynet har en eller flere anbefalinger.
Det samlede tilsynsresultat kan følges op af kontakt til forvaltningen.
Score: 1 Indikatorerne er i meget lav grad opfyldt
• Omfattende mangler i opfyldelsen, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes
• Indikatorer i temaet er opfyldt for få eller ingen af borgerne
• Der er fare for borgernes sikkerhed og autonomi i en sådan grad, at det er nødvendigt
omgående at gribe ind
• Tilsynet har en eller flere anbefalinger.
Det samlede tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen.

Om BDO
BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner.
BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner
over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre.
På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder
aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling.
BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver
inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 90
konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående
kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering m.m.

 

Værestedet Blæksprutten * Søndergade 29 * 3700 Rønne * Telefon 56 95 58 10


Bornholm Guide